Praktiske oplysninger
|
||||||||||||||||||||||||||||
| 1) | Plads til at bevæge mig på! (flyt overflødige borde, stole, talestol etc.) | |
| 2) |
En overhead-projektor | |
| 3) |
Et stort lærred | |
| 4) | Whiteboard eller stor flip-over og gode mørke tusch | |
| 5) | Et lille bord til mine ting (må gerne være med dug på, evt. en blomst eller stearinlys alt efter årstid) | |
| 6) | Et headset eller knaphulsmikrofon, hvis der er over 50 deltagere. (Jeg skal have begge hænder frie, så håndmikrofon eller stander dur ikke!) | |
| 7) | En CD afspiller (en gettoblaster er ok) | |
| 8) | En kande vand eller 2 danskvand, samt et glas. |
Lokalet:
Er det lyst og venligt og har størrelsen til det antal mennesker du forventer?
Virker varme/airconditioning?
Kan man indrette lokalet så alle kan se foredragsholder/lærred? Skal der evt. være en forhøjning til foredragsholderen?
Borde/stole opstilling:
Over 500 deltagere: Foredragsholderen skal kunne stå på en scene eller en forhøjning, hvor overhead også kan stå på og der er plads til at bevæge sig
Deltagerne sidder ved borde med max 20 ved hver, alle front op mod scenen, eller i biografopstilling med gangplads midt i, så folk har nemt ved at komme ud og ind.
Det virker altid godt når folk sidder i sildeben med højst 10 ved hvert bord. HUSK at ”benene” skal gå ud fra midten hvor foredragsholderen står. ( Ikke omvendt, så sidder alle deltagerne med ryggen til mig - det har jeg oplevet adskillige gange, og det med bare at vende sig om er ikke godt nok)
Under 20 deltagere anbefaler jeg hestesko eller højst 5 ved hvert bord.
En opstilling der dræner lokalet for energi er lange borde, så forsøg at undgå det. Så hellere biografopstilling og stående kaffe bagved eller udenfor lokalet bagefter.
Udsmykning
Når folk nu ER samlet, så gør en forskel! Pynt lidt op med duge eller servietter i kopperne. Sæt stearinlys eller blomster på bordene. Evt. lidt at nippe til
Alt efter tidspunkt kan det være lidt slik, et glas vin, frugt eller lignende.
Forplejning:
Husk uanset tidspunkt, at der er vand og glas på bordene eller mulighed for at få/købe drikkevarer i pausen!
Morgen/formiddag: Lad folk starte med en bolle/rundstykke og kaffe/te efterhånden som de kommer.
Frokost: en let buffet, tærter med salat, sandwich? Meget gerne et glas vin til hvis der skal forkæles lidt.
Eftermiddag: Kage og kaffe/te, frugt
Aften: Det er en god ide at lade mig komme på først og så spiser folk bagefter, da stemningen plejer at være ret høj og der er rigeligt at snakke om.
Server noget andet end det I plejer.
Krav:
Der må absolut ikke ryges i det lokale vi skal være i,
hverken før, under eller efter foredraget!
(Jeg mister min stemme og det tager en uge før den er der igen, dette er så vigtigt for mig at jeg går hvis kravet ikke er opfyldt, jeg HAR prøvet at være flink og lufte ud i en fart – det var desværre ikke nok)
Opslag:
Lav invitationen så indbydende som mulig, brug farver eller tegninger for at få lidt kolorit på den, brug evt den der er vist her på hjemmesiden under Foredrag / arbejdsglæde. Den kan rettes i som det passer jer!
Advarsel:
Der motiveres kraftigt under arrangementet til handling i stedet for brok, til at vise mere begejstring, til at se på muligheder i stedet for begrænsninger.
Det kan være meget belastende for virksomheder som ikke ønsker aktive, glade medarbejdere.
Især kværulanter har det svært efterfølgende.
For at kunne yde det maksimale, vil jeg gerne have et par linier om deltagerkredsen inden jeg kommer, gerne pr mail, hvad har I gang i, og hvordan folk har det.
Det gør at jeg kan målrette mit foredrag meget mere.
Husk at sende mig et kopi af den invitation I sender ud, samt deltagerantal så snart det foreligger.
Glæder mig til et godt samarbejde.
Mange glade hilsner herfra!
Lisbeth G. Petersen
